Cia og Kiddo, Nova Scotia Duck Tolling Retrievere

Jeg har i flere år fodret mine hunde med en blanding af BARF, som jeg selv blandede og tørkost. Flere gange har jeg haft tanken, at jeg gerne ville have Ann-Kristin til at lave en foderplan til dem, fordi jeg havde svært ved at få den rigtige mavefornemmelse, om de nu fik hvad de skulle have. Samtidig har Cia i perioder haft meget maverumlen om morgenen og natten, så jeg ville gerne have kigget det igennem. I sommers fik jeg lavet planerne, og efter ret kort tid bestemte jeg i samråd med Ann-Kristin, at Cia ikke længere skulle have råt foder, men tilberedt, for at ændre hendes mavesyre PH. 

Jeg har nu fodret med de nye planer tre måneder, og har bestemt ikke fortrudt. Cia har fået meget mere energi, har tabt sig det hun skulle, og har kun haft meget få tilfælde af maverumlen. De gange hun har haft det, har hun været på pærerov i haven, eller spist mus. Min anden hund Kiddo får stadig råt foder, og fungerer rigtig godt på det. Hun er stille og roligt ved at finde sin kampvægt. Det skal dog siges, at ingen af mine hunde har været overvægtige, men bare har skulle trimmes lidt. Jeg har fundet en rytme, hvor jeg laver foder til 14 dage ad gangen, og har det i fryseren. Jeg finder selv stor tilfredsstillelse ved at vide præcis hvad det er, jeg sætter foran mine hunde. Cia får en kæmpe portion hver dag, og jeg nyder at give hende den store skålfuld. Cia har været i noget adfærdsbehandling efter et overfald, hvor hun efterfølgende blev udadreagerende overfor andre hunde. Hun har rykket sig meget, men lige manglet det sidste. Efter jeg har skiftet foder, har jeg ikke set flere reaktioner fra hende, og jeg tænker, at hun måske har haft ondt i maven al den tid, hvor hun også har haft maverumlen. Jeg har i alt fald fået en meget mere glad og smilende hund. Om det er rette løsning for alle, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg er super glad for mine foderplaner. Og Tak Ann-Kristin for at være tålmodig uanset hvilke underlige spørgsmål eller ideer jeg stiller med.

Hanne med Cia og Kiddo

Molly, Azawakh, 7 år

Min hund Molly tilhører en race, Azawakh, som kommer fra ørkenområdet i Vestafrika. Der lever de af en kost, som generelt er lavt på protein.  Her i Danmark fandt jeg det meget svært at matche denne kost, da tørkost, ’Barf’ etc. alle har højt protein indhold. 

Det resulterede i, at hun længe har døjet med for meget mavesyreproduktion. Hun kastede galde op – ca. 1 gang om ugen i gennemsnit. I perioder var det fint, så pludselig var den gal igen.

Jeg havde forsøgt med Raw Food, da man altid hører, at det er løsningen på alt, men det ville hun slet ikke have. 

Jeg fandt frem til noget meget god tørkost, som hun ville spise. Det fik hun til et måltid om dagen og så lavede jeg hjemmelavet mad til hende til dagens sidste måltid af ris/hirse, kogt kylling og kogt oksekød, og det ville hun også gerne have. Grøntsager og frugt ville hun slet ikke have.

Jeg kontaktede så Ann-Kristin og har nu været igennem en tilpasning af Mollys kost på ca. 2,5 mdr. 

Molly har for stor mavesyreproduktion, og måtte ikke få noget der kunne irritere maveslim-hinden, dvs. bl.a. ben og råt kød.

Jeg havde haft den følelse at jeg var en ond hundemor, som ikke gav min hund råt kød, som alle jo taler om, og ’som bare er det bedste’ (men bare ikke til alle hunde). Ben fik hun heller ikke, for hun fik ondt i maven når hun havde spist et ben.  Så nu kunne jeg så forstå det, og var da også glad for at forstå, at råt kød og ben til hende er et No-Go.

Hunde er forskellige! Kun fordi én hund trives på en bestemt slags foder, betyder det ikke, at en anden hund ligeledes trives på det samme foder.

Ann-Kristin har så udarbejdet en foderplan til Molly, hvor jeg tilbereder hendes mad og tilsætter nogle bestemte vitaminer, olie og fordøjelsesenzymer. Molly spiser det med stor glæde, selv de kogte blendede grøntsager med frisk frugt bliver spist. Det er en fryd. 

Hun kaster dog stadig op ca. hver 10-12 dag, så det er ikke så ofte, og jeg håber det bliver bedre når hun har været på den hjemmelavede kost noget længere.

Det har været en god proces, hvor Ann-Kristin løbende har svaret mig på alle mine spørgsmål og forklaret og uddybet alt, jeg bad hende om. 

Jeg kan bestemt anbefale, at du kontakter hende, hvis du har en udfordring med din hunds kost. 

Det har været en god oplevelse. Ann-Kristin er helt afslappet og prøver ikke på ’at sælge’ dig hendes løsning. Hun hjælper dig og svarer på det, du gerne vil have hende til at hjælpe dig med. 

Jeg har dog et ønske – at hun skriver en bog om tips og rådgivning til alle os usikre hunde-forældre. Ann-Kristin har sagt ’Måske en dag’, jeg krydser fingre…

Irma og Molly

Cosmo, Australsk Kelpie, 11 år

Starten af 2019. Cosmo er en Australsk Kelpie på 11 år. Cosmo har de sidste 8-10 måneder haft implantatet Suprelorin i kroppen for at dæmpe hans stressniveau i forbindelse med løbetid. Implantatet har desværre haft den bivirkning for Cosmo at hans vægt er steget og ligger nu på de omkring 27 kg – hans normalvægt ligger omkring 21.5. Omkring marts måned, hvor implantatet ikke længere er aktivt i Cosmo, begynder han at ændre adfærd på vores gåture. Han sakker bagud og virker som om han ikke “orker” at gå. Selvom plantatet ikke længere er aktivt forbliver vægten det samme, så jeg får Cosmo tjekket hos dyrlægen. Det viser sig at Cosmo har for lavt stofskifte (og desværre også en utæt hjerteklap, men det er en anden historie). Cosmo bliver medicineret for sit stofskifte, som hurtigt kommer på normalt niveau, men igen, stik mod forventning, følger vægten ikke med.

Vi rammer november måned og Cosmo vægt ligger nu på 27.4 kg. Cosmo er hele sit liv blevet fodret med allergivenligt tørfoder, da han er vokset op med en hyperallergisk storebror og har aldrig haft problemer med det. I kampen mod kiloene var Cosmos daglige ration af tørfoder skåret helt ind til benet og jeg stod nu med en overvægtig og meget sulten hund, der ikke ville/kunne gå lange ture.

Fyldt af frustration kontaktede jeg Ann-Kristin, der anbefalede mig at skifte over til råfodring og tilbød snarest muligt at udarbejde en kostplan der blev tilpasset 100% til Cosmo. Der gik ikke mange dage før kostplanen lå klar og så var det tid til planlægning og indkøb af for mig helt nye ingredienser til Cosmo nye madpakke. Efter lidt begyndervanskeligheder fik vi hurtigt opbygget en rutine omkring Cosmos nye madliv. Den største overraskelse var faktisk de mængder af mad han nu skulle til at spise, hvilke var en hel del større end han var blevet vant til, så nu var vi naturligvis spændte på, hvordan det ville påvirke hans vægt. Cosmo var på ingen måde ked af sine nye madpakker og ganske stille og roligt begyndte han at ændre sig. I starten var det lidt så som så med vægten, men han begyndte at få sin energi tilbage, hans pels fik sin flotte glans tilbage og han virkede bare meget mere glad og “sig selv” igen. Han var igen oppe i tempo på gåturene og var igen meget mere på når vi var til træning end han havde været tidligere.

Cosmo ligger i dag (maj 2020) på flotte 21.4 kg og går mæt og tilfreds i seng hver aften og vi har fået vores dejlige hund tilbage.

Charlotte og Cosmo

Sabie, Ridgeback

Jeg har været rigtig glad for telefonisk rådgivning hos Hundefodernørden. Jeg har fodret med råt i mange år, men min ene hund fungerede bare ikke godt.
Jeg fik råd bl.a. om at skifte til tilberedt mad, hvilket hjalp min hund lige med det samme.
Hvad jeg særlig godt kan lide er, at Ann-Kristin overhovedet ikke er religiøs omkring fodring. Hun gør rede for hvordan forskellige typer foder virker i hunden, hvilke tilskud der evt er brug for, og hvorfor.
Og så er hun dejlig grundig og meget nørdet udi hvad der virker hvordan, sammen med hvad osv. Herligt
5 stjerner herfra

Mia og Sabie

Flora, dalmatinertæve, 7 år

Flora var i 2017 ramt af anaplasmose, og fik behandling herfor. Heldigvis kom hun sig, men har siden behandlingen herfor haft en voldsom sart fordøjelse . Til at starte med kastede hun faktisk op on/off i 3 mdr. Hun blev undersøgt i alle ender og kanter – og klinisk fejlede hun ikke noget. Alt så fint ud – alle prøver – alting…

Jeg knuselsker min dyrlæge – han er guld værd og har gjort alt for Flora! Men lige i denne her situation kom vi til kort… Så je g begyndte derfor selv at undersøge forskellige veje , og i løbet af godt 3 mdr. fik jeg hende faktisk vendt ved hjælp af kostomlægning til ½ råfodring / ½ tørfoder samt supplerende alternativ behandling med bl.a. homøopati og kinesisk medicin.

Hun har do g fortsat en sart fordøjelse. Dette kommer bl.a. til udtryk ved for meget mavesyre og kvalme – til tider også med opkast, men heldigvis ikke mere end hvad jeg tænker, hunde gør normalt – men hun har også til tider haft nedgang i energiniveau og generel vit alitet. Som om hun altid lige mangler det sidste.

Jeg har gennem de seneste år fulgt med på ”Hundefodernørden” på Facebook – og faktisk bare gået og ventet på, at Ann -Kristin blev klar til at tage klienter ind. Så snart det var muligt , kontaktede jeg derfor Ann-Kristin, som ud fra mine beskrivelser af Flora sammensatte en helt særlig kost – og tilskuds plan til hende. Hun får i dag hjemmelavet mad med tilhørende tilskud – og jeg skal være ærlig at sige, at Flora til en start var svært lidt begejstret 😉 For hun er tilmed en kræsen dame, der kræver tid til omstillinger – men i dag tror jeg faktisk hun er rigtig godt tilfreds. For madskålen er tom – og det er ikke en selvfølge for hende.

Jeg synes hendes kropsvæv før omlægning virkede lidt ”grumset” – hvad jeg i dag tænker har været væske og oppustethed – for hun er blevet helt anderledes at røre ved. Hun står bare knivskarpt! Hun har nu været på kosten i godt 1 md. Hendes pels er blevet bedre, hendes fordøjelse virker klart bedre – og bedst af alt; hendes vita litet og hendes overskud er blevet bedre. Disse ting tilsammen tilskriver jeg omlægningen af hendes kost, og at hun nu helt specifikt får lige præcis de tilskud og de mængder, HUN har brug for!

En anden ting, som jeg sætter kæmpe stor pris på er, at Ann -Kristin altid er parat med svar på de spørgsmål, der uvilkårligt dukker op, når man lægger alting om til at lave maden selv. Det giver en enorm tryghed at man har et sted at gå hen.

Tak for dig, Ann -Kristin <3

Fra Heidi og Flora